VIRKSOMHEDSPLAN FOR MELITA 2011

  
INDHOLDSFORTEGNELSE

 
FØRTE DEL: PRÆSENTATION
KORT INTRODUKTION
TILHØRSFORHOLD OG VÆRDIGRUNDLAG
BESTYRELSER
FYSISKE RAMMER
MELITAS VISION
 
ANDEN DEL: PRNCIPPER OG OVERVEELSER
LEDELSESPRINCIPPER
PRINCIPPER FOR SAMARBEJDE
PÆDAGOGISKE PRINCIPPER
RUMMELIGHED
BØRNS LÆREPROCESSER

  
FØRSTE DEL - PRÆSENTATION:
 
KORT INTRODUKTION:
Melita er en selvejende institution under Frelsens Hær - med overenskomst med Frederiksberg kommune. Børnehaven er normeret til i gennemsnit 58 børn, fordelt i to lige store grupper, Strålerne og Dråberne. Melita har en byafdeling, beliggende på Mariendalsvej 4, og en skovafdeling, beliggende på Biskop Svanes Vej 75 i  Birkerød. Grupperne skiftes til at bruge de to afdelinger i 14 dage ad gangen.
 
Børnehaven er en arbejdsplads for 9 voksne (leder, souschef, afdelingsleder, yderligere 3 pædagoger, samt 3 medhjælpere.) Endvidere har vi en gårdmand tilknyttet børnehaven.
 

Børnehaven har en to - strenget bestyrelsesmodel med en institutionsbestyrelse og en forældrebestyrelse. (Se separat afsnit).
 
TILHØRSFORHOLD OG VÆRDIGRUNDLAG:
Frelsens Hær en en international kristen bevægelse med et stort socialt engagement. Organisationen er grundlagt i England og er engageret i 115 lande i verden. I Danmark har Frelsens Hærs samfundsengagement bl.a. ført til oprettelsen af dag- og døgninstitutioner.
Melita har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune og alle normeringer, arbejdsbeskrivelser mv. er fastsat udfra de gældende regler på området. Selve det pædagogiske arbejde tilrettelægges udfra et værdigrundlag præget af et kristent menneskesyn og et socialt engagement. I “børnehøjde” betyder det respekt for det enkelte lille individ samtidig med at det bliver understreget, hvor vigtigt det er at se - og tage hensyn til - “næsten”; det lille individ ved siden af.
 
BESTYRELSER:
Til forældrebestyrelsen vælger forældrene to forældrerepræsentanter (vælges for 2 år) samt én suppleant (vælges for 1 år) fra hver gruppe. Forældrebestyrelsen konstituerer sig med en formand, der sammen med endnu et medlem repræsenterer forældrene i institutionsbestyrelsen.
 
Institutionsbestyrelsen er børnehavens øverste myndighed med budgetansvar. Formand for bestyrelsen udpeges af Frelsens Hær. Desuden sidder der i bestyrelsen endnu et medlem udpeget af Frelsens Hær, en medarbejderrepræsentant samt to forældrerepræsentanter (se ovenfor). Børnehavens leder deltager i bestyrelses-møderne og fungerer som bestyrelsens sekretær og bibringer bestyrelsen viden om regler, love og procedure således at bestyrelsen træffer beslutninger på et både fagligt og etisk grundlag.

 
Institutions- og forældrebestyrelsen mødes 3 gange årligt til fælles bestyrelsesmøder. Herudover holder institutionsbestyrelsen et møde alene, hvor revisionsprotokollen godkendes. Forældrebestyrelsen har intet formelt ansvar, men fungerer som et bindeled mellem børnehave og forældregruppe og som tovholder i forbindelse med forskellige forældrerelaterede projekter. Forældrebestyrelsen kan desuden tage initiativ til ad hoc udvalgsarbejde.
 
FYSISKE RAMMER:
Udendørs: Har vi i byen en legeplads med klatreområde og rutchebane, sandkasse, gynger, boldplads, lille cykelbane, samt lille græsområde med bålplads. En nyanlagt blomsterhave omgivet af masser af små fuglehuse. I Birkerød deler vi have med en anden børnehave. Her er klatretræer,  bålplads - og så er der jo altså hele Rude Skov lige uden for døren.

 
Indendørs: Melita i byen er et gammelt hus, som deler ejendom med 4 familier ovenpå. Her er fire stuer: Balsalen, Læsehesten, Tænkeboksen og Malerklatten. I starten af 2005 frigjorde vi de tidligere garderober, hvor den ene nu anvendes som læse, fortælle og digterum. Ligeledes etablerede vi et samtalerum. I 2008 tog vi et helt nyrenoveret køkken i brug og vores store rytmik- og tumlesal, som også bruges som café ved spisetid, samt garderobe blev i samme omgang istandsat.
I skoven bor børnehaven i hus med andre skovafdelinger. Melitas skovafdeling har to  store stuer, toiletter, garderobe, køkken og konstruktionsrum.
 
LEDELSESSTRUKTUR:
Melita har et ledelsesteam bestående af leder, souschef.
Lederen har ansvaret for den administrative og pædagogiske ledelse under ansvar overfor henholdsvis institutions- og forældrebestyrelsen.
 
Lederfunktionen omfatter bl.a.:
- økonomisk ansvar.
- personaleledelse.
- ansvar for samarbejde såvel internt som eksternt.
- sundheds- og sikkerhedsmæssigt ansvar.
- administrative opgaver.
 
Ledelsesteamet har i samarbejde ansvaret for institutionens daglige drift og pædagogiske virke.

 
Ledelsesteamet har ansvaret for at medinddrage det øvrige personale i udvikling af det pædagogiske mål og praksis, med reference til bestyrelse og forvaltning.
 
MELITAS VISION: 
Vi ønsker at støtte barnet i at udvikle sig som et helt menneske, der er “sig selv” og samtidig kan indgå i et givende og forpligtende fællesskab..
Vi ønsker at støtte barnet i at udvikle sig på det fysiske, det psykiske, det sociale, det skabende og det filosofiske plan.

 
Vi vil i vort pædagogiske arbejde:
- Sikre en anerkendende kommunikation.
- Sikre, at barnet gennem udfordrende og meningsfulde aktiviteter styrkes i at mestre sit eget liv.
- Sikre, at barnet gennem relationer til andre oplever sig som et værdifuldt og betydningsfuldt menneske.
- Sikre legen og lysten til at lære.
 
På denne baggrund er det vigtigt, at de voksne som omgiver barnet ser udvikling som processer, og at de har mod og lyst til personlig og faglig udvikling.
 
Uddybende bemærkninger:
- I ordet “forpligtende” lægger vi begreber som: - at kunne give såvel som at modtage, - at kunne trøste, -hjælpsomhed og empati.
- Med ordet filosofisk ønsker vi at tydeliggøre, at også eksistensielle problemstillinger: at undres, at tale om liv og død, himmel og jord har sin plads i børnehaven udfra barnets egen funderen og spørgen.
- For at understrege legens betydning vil vi citere Vygotsky: “Leg er ikke bare en intellektuel træning, men en øvelse i at samordne følelsesmæssige og erkendelsesmæssige forhold”.
 

   
ANDEN DEL: PRINCIPPER OG OVERVEJELSER
 
LEDELSESPRINCIPPER:
“Giv en mand en fisk, og han har fået mad for en dag. Lær en sulten mand at fiske og han har fået mad for hele livet.”
  
Vi lever i en foranderlig tid; nye krav, ændrede vilkår og menneskers forskellighed betyder at vi må finde nye måder at kunne navigere, modsvare og imødekomme disse forandringer på. Ikke blot møder medarbejderne nye udfordringer, krav og forventninger til løsningen af opgaverne, ledelsen må ansvarligt finde nye måder at anskue udfordringerne på. På hvilken måde kan organisationen - den enkelte medarbejder - blive i stand til at håndtere og lære i og af kaos på en konstruktiv og udviklende måde? I børnehaven Melita har vi antaget begrebet om den ”lærende organisation som en væsentlig forudsætning for ovenstående. Nemlig at vores læringssyn retter sig mod nye horisonter i en erkendelse af at: ”der er meget at lære, for den der stiller sin optik ind i nysgerrighedens felt”.
 
Kristin Myhre-Nielsen, PRAXIS:
“Grundlæggende handler begrebet en lærende organisation om, at skabe en reel og forpligtende interaktion mellem refleksion, dialog og handling. Det handler om relationen mellem den enkelte og fællesskabet, - om at påvirke og blive påvirket og om det at lære, lære andre, lære af andre - og lære at lære. Og det handler om samspillet mellem kreativitet og effektivitet, dvs. det at skabe en vekselvirkning mellem de divergente ("åbnende") processer og de konvergente ("samlende") processer i organisationen. I de divergente faser skabes der rum for individuel udfoldelse, ejerforhold og kreativitet. I de konvergente faser bestemmer vi os for hvad der er vigtigt, vi tager beslutninger, skaber resultater. “
 
“Ledelse i en lærende organisation handler således om at tilrettelægge for refleksion, dialog og handling i organisationen, dvs. at skabe de nødvendige muligheder og rum for læring og udvikling. Som Senge siger det: ledelse i en lærende organisation handler om at være designer, fortæller og lærer. “Så enkel er en lærende organisation - og så vanskelig. Og sådan set er den hverken en vidundermedicin eller løsningen med stort L, men snarere en hjælp til selvhjælp i en kaotisk og foranderlig verden. Et kinesisk ordsprog siger: Giv en sulten mand en fisk, og han har fået mad for en dag. Lær en sulten mand at fiske, og han har fået mad for hele livet. Måske handler en lærende organisation slet og ret om det at "lære at fiske”….”
 
Hele artiklen ”Den lærende organisation - endnu en vidundermedicin eller…….?” vedhæftes virksomhedsplanen og udgør det grundlæggende tankesæt for børnehavens udviklingsstrategi.
 
PRINCIPPER FOR SAMARBEJDE:

 - Dialog, anerkendelse, inklusion, gensidig forpligtigelse, tillid, grænsesætning…
 
Der foregår samarbejde på mange planer i børnehaven:
- med forældre
- mellem medarbejdere
- mellem grupperne
- med Frelsens Hær, via institutionsbestyrelsen, forældrebestyrelse
- med eksterne partnere, pladsanvisning, forvaltning,talepædagoger PPR. mv. (se separat afsnit.)

 
Værdigrundlaget for alt samarbejde bygger på et kristent helhedstænkende menneskesyn, med stikord som anerkendelse, gensidig forpligtigelse og dialog. I dialogen ønsker vi at forholde os undersøgende til den andens udsagn i erkendelse af at ”Mening er ikke bare noget, der opstår ud af den blå luft, men noget der skabes i kommunikation og interaktion mellem mennesker, hvor hver handling kan ses som ét udspil ud af flere mulige bidrag til en afklaring af ”hvad” vi har med hinanden. Hver handling er et bidrag til en afklaring af ”Hvad har vi gang i med hinanden lige nu?” Haslebo, 2004. s. 245)

 
Vi ønsker i samarbejdsrelationen at tage udgangspunkt i det gode som sker og understøtte dette.
 
Vi ønsker at samarbejdet tager udgangspunkt i en tænkning, som bygger på at vi har et relationelt ansvar, det vil sige, at vi fra at have en tilgang til det andre gør: ”Hvordan kunne du dog gøre det?” til ”Lad os prøve om vi sammen kunne finde ud af…” således at det er processen som bliver vigtig.

 
Vi vil fortsat arbejde på at afklare egen kultur og egne motiver og byde ind med vores faglighed.  Vi ønsker at vores tænkning er mulighedsorienteret og ikke begrænsende.
 
PÆDAGOGISKE PRINCIPPER:
I mødet med andre er anerkendende og ærlig kommunikation et vigtigt redskab. Der skal være plads til følelser; vrede, glæde og begejstring. Det gode samarbejde med dialog og indflydelse er grundlæggende for udvikling og trivsel. I hverdagen betyder det, at der skabes rum for:
- at lege
- at eksperimentere og skabe
- at kunne selv
- samtale
- tryghed og omsorg
- at se mig og se dig
- goddag og farvel
 
Indtryk - oplevelser - og udtryk:
Vi ønsker, at barnet gennem oplevelser og udfordringer oplever at stole på og tro på at være noget og at kunne noget. Vi arbejder på at styrke barnets selvtillid ved at give udtryk for, at vi tror på det kan, ved at gi’ en hånd i rette tid, ved at støtte uden at umyndiggøre. At give barnet tid til at kunne selv på egne præmisser:
 
- selv tage tøj af og på og hænge på plads
- rydde legetøj op
- hjælpe andre
- selv hente madkassen eller dele ud til andre
 - selv sætte i opvaskemaskinen
- selv klare toiletbesøg
- selv tage initiativ til leg og skabende aktivitet.
- selv komme op i et træ eller et legeredskab
- selv at danne/skabe gode relationer
 
I denne proces med gentagelse, rytme, opmuntring og grænsesætning, hjælpes vi ad, og hen ad vejen - på rejse sammen - lærer barnet og de voksne mere om sig selv hinanden og om måder at mestre udfordringer på.
 
Vi arbejder med et overordnet tema for et år ad gangen og sammenkobler sprog, motorik, filosofi og skabende arbejder i projekter. Projektformen giver barnet i alle aldre mulighed for, at opleve og integrere ny viden og indsigt i mindre grupper. Samtidig mødes ukendte materialer og der kan eksperimenteres med mange udtryksformer. Vi mener, det er vigtigt at tilbyde moderfaringer til de mange kommercielle, medieprægede indtryk, børnene modtager mange steder fra. Hvert år vil der være særlige ture knyttet til tema- og projektarbejdet. (Se årets læreplan 2009 !)
 
RUMMELIGHED:
Hvad betyder egentligt dette begreb, som man politisk ønsker at vi som daginstitutioner skal forholde os til?

Slår man op i Nudansk Ordbog 2006 står der: rummelig, som rummer meget/ det modsatte af snæver eller ” kærlighed”, som et rummeligt begreb.
 
Når vi taler om at rumme ”børn mellem det almene og det specialiserede”, ønsker vi at forholde os til den kontekst, som barnet befinder sig i. Det skal forstås således, at vi må anlægge et fagligt/etisk perspektiv på ethvert barns udvikling, set i forhold til det fysiske rum, til de til enhver tid givne forhold i en gruppe, til forældrenes ønsker og forventninger og til medarbejdernes kompetencer - og om barnet ved at blive hos os får det, som barnet har brug for.

 
At rumme børn som er forskellige fra det almene, kan i sin grundform antages som det inklusive aspekt, som vi tidligere har omtalt. Vi ønsker - som vi tror de fleste af os ønsker - at rumme alle slags børn, men grundlæggende, må hver eneste barns udvikling og trivsel vurderes individuelt.
 
BØRNS LÆREPROCESSER:
Børnehavealderen er en periode i jeres barns liv, hvor det lærer utroligt meget. Jeres barn udvikler viden og lærer gennem samvær med andre mennesker, ved dialog, ved at lege, skabe, udforske, eksperimentere, iagttage, efterligne, sammenligne, lytte og reflektere - og motoren i dets indre er nysgerrighed, som baner vej for læring.
 
Gennem alle disse sider af barnets liv, udvikler det sig: sprogligt, socialt, i forhold til selvhjulpenhed osv. Barnet hører rim og remser, snakker, prøver gang på gang at komme op på gyngen før det lykkes, gør sig erfaringer med konfliktløsning og meningsudveksling, lærer at tage tøj på, at gå på toilettet. Alt sammen læring, der er væsentligt i det daglige liv og som peger fremad mod at mestre kommende udfordringer.
 
Vores læringssyn i børnehaven bygger på dét vi kalder den uformelle læringsform; læringen er efter vores opfattelse hovedsageligt ubevidst. Ved uformel læring er der tale om læring som et biprodukt af handlinger, der angår andet end at lære. Barnet leger ikke bevidst for at lære noget om omverdenen, men det drager sig nogle erfaringer gennem legen og danner sig helheder i sin forståelse gennem denne. Den uformelle læring fremkommer blandt andet i forbindelse med en udadrettet aktivitet, eller en filosoferen/undren, hvor læring er en ledsagende komponent. Når barnet fx cykler på legepladsen og kører ind i brændestablen i svinget, gør barnet sig den erfaring, at det er vanskeligt at styre i høj fart og lærer efterhånden at sætte farten ned før svinget. Når barnet opsluges af sommerfuglens univers og bare bliver et med sommerfuglen så taler vi om uformel læring.

 
Vi ser legen som den dominerende virksomhed i børnehavebarnets liv, som bl.a. fremhæves af Vygotsky. Dette foranlediger derfor til flere didaktiske overvejelser. Hovedsageligt ser vi det som vores mål at knytte læringsbegrebet til legen. Dette kan bl.a. være gennem temaer, hvor vi sammen med barnet går på opdagelse i emnet og ved at være til stede, når jeres barn har brug for vejledning - hjælp i legen, forståelse af en situation.

 
Med leg skelner vi mellem to legeformer. Det vi kalder “den frie leg” - og “den legende læring”. “Den frie leg” definerer vi som den leg, hvor børnene leger uden voksne, efter lyst, fantasi, behov. Den opstår mellem børnene og virker som et iboende behov i barnets udvikling og udtryk. Pædagogisk er det væsentligt at skabe gode rammer og plads til børnenes frie leg. Kan det for et barn i perioder være vanskeligt at komme med i legen, ser vi det som vores pædagogiske opgave at lede barnet ind i en legekonstellation.

 
Alt i alt er det, i vores didaktiske overvejelser, et væsentligt mål, at børnene i Melita skal møde autentiske, interesserede og deltagende voksne. Dette er vigtigt for at imødekomme børnenes læring og lyst til denne.
 
Sammenfattende hænger leg og læring efter vores pædagogiske opfattelse sammen og barnet lærer gennem praktiske oplevelser og gennem leg. Barnet skal i sin dagligdag i Melita møde voksne, der indgår i samspillet med barnet med en lærende indstilling, både til “den frie leg”, hvor der nogle gange er spørgsmål fra barnet om legens elementer eller behov for hjælp til konflikter - og til “den legende læring” hvor de voksne lærer fra sig i praksisfællesskabet.  Vi kigger sammen på fugle, fx , eller lytter til dem ude i skoven, snakker om dem, skaber fuglefigurer, fortæller historier og lign.
 
Alt sammen sker - både leg og læring - i en interaktion med andre/ i en relation  og med barnets egen nysgerrighed som drivkraft for læringen og lysten til denne.
 

   
TREDJE DEL: DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS
 
DAGSRYTME:
Kl. 7.00 åbner børnehaven og mellem 7 og 7.45 er der mulighed for en bid mad som  supplement til morgenmaden derhjemme. ( Hjemmebagt brød og  havregryn med mælk..) Nogle får sig bare en kop te eller et glas mælk for hyggens skyld.
Kl. 8.15 er det tidpunkt, hvor vi gerne senest vil høre fra jer, om jeres barn er sygt eller holder fri - af hensyn til dagens planlægning.

Kl 8.30 kommer skovbussen og de børn og voksne, der skal i skoven tager afsted.
 
I byen:
Vi vinker farvel til skovbussen.
Kl. 8.15 går de børn der skal være hjemme med medarbejder op på stuerne.

Kl. 9.30 er alle klar til at holde morgensamling med sange og snak om dagen. Gnaveboller som forældrene skiftes til at tage med til gruppen en uge af gangen, indtages i løbet af formiddagen. Dagens aktiviteter i gang. Der arbejdes med periodens tema og lege og vi arbejder med at bruge alle rum og muligheder, så der er ro og plads omkring den enkelte aktivitet. Når vejret er til det kan aktiviteterne også foregå udendørs.

Kl. 11 - 11.15 går vi ned i Cafe Flora til frokost. Efter frokost går alle ud på legepladsen. I vinterhalvåret er vi ude 1-1½ time, når det bliver lunere i vejret måske hele eftermiddagen.
Kl. ca. 14.15 spiser vi eftermiddagsmad. Det er også hér små fødselarer fejres!  - se afsnittet “Fødselsdage”. Herefter begynder de første børn at blive hentet og de øvrige børn leger.
Kl. 15.30 (kl. 15 om fredagen) kommer børnene hjem fra skoven og Stråler og Dråber samles på tværs.
Kl. ca.16.30 som afslutning på dagen går børn og voksne ned i salen og indtager resten af madpakken og evt. overskydende frugt deles. Samtidig hjælpes vi ad med at lukke børnehaven og gøre fint til næste dag.
Kl. 17.00 (kl. 16 om fredagen) lukker børnehaven. Husk, at for at vi kan låse og slukke kl. 17 (kl. 16 fredag) skal I og børnene have forladt institutionen inden.
 
I skoven:
kl. ca. 9.15 ankommer vi til “skoven” og også dér holder vi morgensamling. Når alt er pakket ud bliver der tilbudt gnavebrød som forældrene på skift giver med. Herefter kan vi nemlig gå ud i skoven uden at blive sultne alt for hurtigt. Alt efter vejret og børnegruppens sammensætning har vi mange forskellige steder, vi går hen. Vi sætter pris på at børnene får mulighed for, at bruge skovens mange “rum” til selv at etablere deres leg. Vi bruger også skoven som inspiration når vi arbejder tematisk.
Kl. ca. 12 går vi i vinterhalvåret indenfor for at spise frokost. Herefter fortsætter aktiviteterne indendørs. I den lune tid har vi ofte madpakkerne med i skoven, er udendørs helt til vi må tilbage for at spise eftermiddagsmad inden bussen kommer. Men er vi indendørs, er det
Kl. 13.45 at den store oprydning går i gang, sådan at vi
Kl. ca.14 kan spise eftermiddagsmad. Vi når nok også et eventyr eller to, inden bussen kommer.
Kl. 15.00 (fredag kl.14.30) kører bussen hjem mod byen og de to afdelinger slutter dagen, som den begyndte: sammen!
 
NÅR MAN STARTER I BØRNEHAVE:
Når I forældre har sagt ja til en plads i Melita, skal I ringe til os, så vi kan aftale forløbet af indkøringen. I får et lille brev, der beskriver et indkøringsforløb som vi har gode erfaringer med – alt efter om jeres barn skal starte med en by-periode eller en skov-periode. Vi beder jer afsætte 2-3 dage til selve indkøringen, alt efter barnets behov.
 
Det kan være en stor forandring at komme fra vuggestue til børnehave - også for forældrene. Der er ikke samme antal voksenhænder og forældres og pædagogers behov for at tale sammen skal være mere planlagt end man måske har været vant til. Samtidig er treårsalderen en overgangsperiode som kan være konfliktfyldt. Barnet kan selv - og vil selv. Har opdaget, at viljen er et stærkt redskab til at opnå det man vil - men er endnu ikke i stand til at overskue konsekvenserne.

 
Vi vil gerne støtte barnets ønske om at kunne selv - og I forældre kan også hjælpe til ved at give jeres barn tøj, det selv kan tage af og på. Man kan fx meget lettere nå på toilettet, hvis der ikke er stramme bælter og svære knapper at slås med og vi fraråder støvler med lynlås, da der både kommer mudder og grus i, der forhindre børn og medarbejder i at lyne låsen.
 
Nogle børn er endnu ikke færdige med at bruge ble, når de fylder tre - og de bliver selvfølgelig hjulpet med at få skiftet ble og opmuntret til at prøve at bruge toilettet. Forældrene skal selv medbringe bleer til eget barn i børnehaven og vi frabeder os buksebleer, idet det hindre barnet i selv at tage aktiv del i bleskiftet.
Er der brug for en lille ”powernap” (eller en stor!) , så finder vi ud af det.
Efter 3-6 måneder tilbyder vi en trivselssamtale med udgangspunkt i jeres barns udvikling, kompetencer og relationer i børnehaven.

 
“ET GODT BØRNELIV”:
Under denne overskrift kommer nogle betragtninger over hvad der er med til at skabe et godt børneliv og hvad vi i hverdagen gør for at styrke disse faktorer. Vi har valgt at  uddybe to af dem her og give de andre i stikordsform.
 

Tryghed: Helt grundlæggende må et barn føle sig trygt for at kunne trives, udvikle sig og lære noget.

  
Vi arbejder med trygheden ved:
- At give dagene rytme, forudsigelighed og genkendelighed.
- At have en god dialog med jer forældre, da jeres tryghed ved at aflevere barnet i børnehave “smitter af”. 
- At se og tage os af barnets fysiske og emotionelle behov i dagens løb; spisning, bleskift, ud at røre sig, et trøstende kram, en håndsrækning ved påklædningen, hjælp til konflikten med bedstevennen, en hånd at holde i, når turen hjem gennem skoven bliver for lang.
 
Kost: Er af stor betydning for trivslen. De allerfleste dage er det jer forældre, der står for “hovedmåltidet”, nemlig madpakken, og vi be’r om en god, sund madpakke tilpasset jeres barns appetit. Ingen slik. Ingen juice eller saft. Gerne en pose med lidt eftermiddagsmad til eftermiddagsmåltidet.

  
Vi arbejder med kosten ved: 
- At give børnene mulighed for at tage en mad, når de er sultne, men lave den fælles spisestund til et samlingspunkt, hyggeligt og rart, med god tid til at spise, men uden “spise-op-tvang”.
- At inddrage børnene - så vidt muligt - i bagningen til morgenmaden.
- At inddrage forældrene i bagning af gnaveboller.
- At have en månedlig maddag - hvor vi sammen med børnene laver mad - overvejende er vegetarisk. Vi er begejstrede for supper, og vi følger årstidernes gang via de råvarer, vi bruger. Vi ønsker at give børnene nogle sanselige oplevelser med maddufte og flotte farver og ikke kun have en sund/ikke sund” - belærende tilgang til det at snakke kost.
- At have en dialog med jer om at uddeling af søde sager begrænses til fødselsdage.
 
- Motorik. At kunne selv. At turde. At få tid til at øve sig. At få opmuntring til at prøve.
 
- Kreativitet. At eksperimentere. At afprøve muligheder og materialer. At skabe ( sig ).

 
- Relationer. At blive set. At mærke og se “den anden”. At give og tage imod. At håndtere uenighed. At få hjælp til at løse konflikter. At få hjælp til at forhandle en leg.
 
- Følelser. At kunne være glad, vred, ked af det….At kunne udtrykke sine følelser og være omgivet af voksne, der kan rumme dem. ( se: følefarvekort i børnehaven).
 
- Filosoferen. At undres. Lytte ind til børns tænkning. At spekulere over sammenhænge. At tro på noget. Forståelse af livssammenhænge.

 
MILJØ:
For at forbedre vores indemiljø har vi følgende krav som vi ønsker implementeret i vores praksis:
- musik når der lyttes og danses - ikke som baggrundsstøj.
- omtanke ved legetøjskøb - ingen lydlegetøj.
- ingen mobiltelefoner – forældres eller medarbejderes – på stuerne.
- filtdupper under stole og borde.
- fletkurve fremfor plastkurve til legetøj.
- så mange børn og voksne ude så længe som muligt hver dag.
- udluftning flere gange om dagen.
- fokus på håndhygiejne hos børn og voksne.
 
Ressourcer: Vi lægger vægt på at praktisere “mådehold i forvaltningen”. Vi opmuntrer børnene til at passe på tingene. Vi indkøber økologiske fødevarer, når det er praktisk muligt, og så miljøvenlige rengøringsmidler som muligt. Vi  bruger genbrugspapir.
 

Sommer: Walk a Tonén er Melitas sommerarrangement. Hver familie/deltager medbringer selv madkurv og tæppe til dagen.  
Alle Frelsens Hærs daginstitutioner inviteres til en fælles legedag med udendørs aktiviteter på Frelsens Hærs lokalitet i Dragør.

SAMARBEJDSPARTNERE
Vi har bl.a. mulighed for at søge råd og vejledning hos pædagogiske konsulenter i Frederiksberg Kommune, Menighedernes Daginstitutioner og de faglige organisationer. Desuden samarbejder vi med sundhedsplejen, embedslæge, tale/høre-lærere og psykologer.

Melita har en hjemmeside som vi pt. ikke har mulighed for at afse personaleressourcer til at opdatere.Man kan med fordel hente virksomhedsplanen, telefonnumre og div. info om Melita.

http://www.boernehaven-melita.dk/

God fornøjelse

Mine mentale modeller repræsenterer min holdninger, min "tro", mine værdier, mine "tagen-for-givne" sandheder, osv. Det er de "billeder" jeg har af hvordan ting hænger sammen, hvad ord og begreber "egentlig" betyder, og hvad der er vigtigt og væsentligt.

At arbejde med personlig mestring handler om hvordan jeg bliver i stand til at gå fra ord til handling, dvs. hvordan der bliver reel sammenhæng mellem det jeg siger og det jeg gør. Det er med andre ord ikke nok at jeg ændrer mine mentale billeder af hvordan ting hænger sammen eller hvad der er vigtigt og rigtigt, - jeg må også være i stand til at handle i tråd med mine (nye) mentale modeller.

At arbejde med fælles vision vil sige at vi sammen afklarer hvad vi vil med det vi gør. Den fælles vision er ikke konstant, men justeres og udvikles kontinuerligt både som konsekvens af og som udgangspunkt for vore individuelle og fælles holdninger og handlinger.